EU Dagbog

Dagbog - marts II

Den britiske premierminister Gordon Brown besøgte Europa-Parlamentets under den anden plenarsamling i marts. I sin tale sagde Brown, at protektionisme ikke er vejen frem for at løse finanskrisens problemer. Europa skal tage têten i en plan, hvor alle lande laver de nødvendige ændringer i banksystemet. "Markedet er der for at tjene os, og ikke omvendt". Brown skal lede G20-topmødet i næste uge, og betragter det som et meget vigtigt møde med henblik på at finde svar på den økonomiske krise.
I den efterfølgende debat, hvor gruppeformændene havde ordet først, var det tydeligt, at valgkampen er i gang. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne Gordon Brown med hans forgænger Tony Blair. Her vinder Tony Blair helt klart, som en bedre taler og med meget mere udstråling, især i svarrunden. Et er en forberedt tale, noget andet er svar og debat, hvor det viser sig om der er noget indhold.

Flersprogethed er et europæisk gode

Det er vigtigt, at EU-borgerne har gode sprogkundskaber for at få den fulde kulturelle, sociale og økonomiske gevinst ud af EU's åbne grænser. Alle bør opfordres til at lære flere sprog end deres eget. Helt specielt blev det fremhævet, at undertekster i visse lande vil fremme indlæringen og brugen af sprog frem for den nuværende synkronisering fra engelsk til eksempelvis fransk og tysk.

Kosmetik

Parlamentet vedtog, med 633 stemmer for og kun 29 stemmer imod, en omarbejdning af kosmetik-direktivet. De såkaldte nanopartikler, som indgår i 5 % af de produkter, der er på markedet, skal igennem en sikkerhedsvurdering, hvilket kan medføre et forbud imod at anvende dem. Forordningen træder i kraft i år 2013 med den undtagelse, at visse områder med nanopartikler træder i kraft tidligere.

Regionalpolitik

Parlamentet diskuterede regionalpolitik og især en tydeligere ansvarsfordeling. De hindringer mod brug af strukturfondsmidler blev kritiseret, og mange talere ønskede en mere simpel procedure. Der blev efterlyst fælles regler for "best practice". Ordføreren, den konservative Lambert Van Nistelrooij (NL), vil have en reform af regionalpolitikken med øget samarbejde og mindre renationalisering. 80 % af EU's 490 mio. borgere bor i byer, som har behov for fuldt integrerede udviklingsplaner. Her er det tydeligt at høre forskellen mellem talere fra de nye medlemslande, de tidligere østeuropæiske lande, og de gamle lande.

Tobak

For at bekæmpe den konkurrenceforvridning, der er ved grænsehandel på tobak, drøftede Parlamentet en stigning i afgifterne. Ifølge Kommissionen koster en pakke cigaretter 10,14 kr. i Polen, 33 kr. i Danmark og 60,36 kr. i Irland. Det viser stor forskellighed i tilgangen til afgifter. Derfor kan en fælles minimumsafgift være ønskelig, også ud fra en sundhedsvinkel. For at undgå misforståelser er det fortsat min holdning, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende.

Europæisk luftrum

Styringen af det europæiske luftrum skal forbedres for at reducere CO2 udslippet og for at effektivisere rejsetiden. Det fælles marked for luftfart og dermed ønsket om bæredygtighed gælder alle dele af luftfarten og lufthavnene. Parlamentet ønsker et optimalt samarbejde mellem medlemslandene og Eurocontrol, den europæiske sikkerheds og luftnavigationsenhed. Alle lufthavne, store som små, og også militære lufthavne, skal indgå i fællesskabslovgivningen. En sådan styring forventes at kunne spare lufthavnsselskaberne milliarder af kroner. Som der er nu, flyves der større eller mindre omveje mellem to destinationer. En rapport fra Kommissionen konstaterede sidste år, at ruten mellem Lyon og Frankfurt er 40,7 % længere end nødvendigt.

Dagbog - marts I

Under Europa-Parlamentets første plenarsamling i marts blev der vedtaget tre betænkninger, der skal afhjælpe den økonomiske krise. Betænkningerne udgør Parlamentets bidrag forud for det Europæiske Rådsmøde den 19.-20. marts. Betænkningerne handler om hurtigere og mere fleksibel støtte, en europæisk genopretningsplan og retningslinjer for medlemslandenes ansættelsespolitikker. EU's økonomiske situation skal forbedres hurtigt ved at styrke de regionale projekter. Det skal være mere enkelt at få adgang til bevillinger og øget støtte til små og mellemstore virksomheder. En del af samhørighedsfondens midler er øremærkede til vækst og jobstrategier, men Kommissionen skal være langt mere fleksibel med udbetalinger og fremskynde investeringer. Det blev samtidig klart slået fast, at disse ændringer ikke mindsker medlemslandenes ansvar for at kontrollere sagerne, og forhindre misbrug af EU-midler. Målet er at få de finansielle markeder til at fungere igen og undgå massearbejdsløshed og skabe vækst. Der blev sagt nej til protektionisme. Europæiske virksomheder har mere end nogensinde før brug for åbne markeder, både internt i EU, men også på det globale marked.

Store lastbiler

Europa-Parlamentet støtter "forureneren betaler" princippet for store lastbiler, hvor afgifter på store lastbiler bør være baseret på den luft og støjforurening de skaber. Målet er at få fastsat transportpriserne sådan, at de afspejler de omkostninger, der er forbundet med transporten. Indtægterne bør så bruges til at udvikle renere biler og investere i alternative former for transport.

Oliemarkedet

EU's fremtidige forsyningssikkerhed indenfor olie blev drøftet. Parlamentet vil have, at utraditionelle og uopdagede olieressourcer skal gøres tilgængelige. Olieudvinding i EU og Norge dækkede forrige år 30 % af efterspørgslen, men udgifterne til at udvinde olie er fordoblet siden 2005. Det forventes, at EU's afhængighed af olieimport vil stige til 95 % i 2030.

Forurening

Forurenende udledning fra industriinstallationer i EU skal reduceres yderligere. Operatører, og det er ca. 52.000 der er omfattet af direktivets bestemmelser, skal minimere udledningen af forurenede stoffer. Der indføres nogle minimumsværdier som ikke må overskrides, og den bedst tænkelige teknologi skal anvendes.

Sikkerhed til søs

Den tredje maritime sikkerhedspakke blev drøftet. Pakken skal forbedre og styrke EU-lovgivningen inden for søfart. Syv direktiver vil samlet forebygge forurening og sikre bedre aktioner og reaktion, når ulykken er ude og også forhindre dårlige skibe i at få adgang til EU-farvand.

Videospil

Forældre bør have en rød knap, så de kan gøre et spil, de føler er upassende for deres børn utilgængeligt. Debatten vist, at målet ikke er at dæmonisere spil der udvikler børn, men at hjælpe forældrene til at vælge det, der er bedst for deres børn. Der bør tages de nødvendige skridt til at etablere et etisk regelsæt for butikker og netcaféer. Producenter af videospil bør etablere en rød knap på spillekonsoller således, at forældre kan kontrollere adgangen på visse tidspunkter.

Dagbog - februar

Europa-Parlamentets plenarsamling i februar behandlede det midlertidige udvalg om klimaændringers anbefalinger til udformning af EU's klimapolitik. Konkret er målet, at de gennemsnitlige globale temperaturstigninger bliver under 2 grader samt at drivhusgasser reduceres med 25-40 % inden 2020. Langsigtet er målet at reducere drivshusgasser med 80 % inden 2050. Der er ligeledes en række detaljerede anbefalinger som bør følges inden for energi, biobrændsel, mobilitet, logistik, turisme, opbevaring af kulstof, CO2-lagring, landbrug, fiskeri, ny teknologi og uddannelse.

Energipolitikken

Energipolitikken var også på dagsordenen, fordi vi må lære af vore erfaringer. Med den aktuelle gaskrise som baggrund bør der ske en række ændringer af EU's kommende energipolitik. Der skal også være nødplaner og flere sammenkoblede forsyningsnet i Europa. Der er behov for en ny partnerskabsaftale med Rusland, som skal forhindre russerne i at lukke for hanerne. Det bliver svært fordi russerne bruger gassen politisk. Hvis f.eks. Ukraine undlod at vende sig bort fra Rusland og mod Europa, tror jeg de ville have gas, og til den rigtige pris.

Ulovlig arbejdskraft

Europa-Parlamentet vedtog et direktiv, der skal indføre minimumsstandarder for straffe til de arbejdsgivere, der bruger ulovlige indvandrere som arbejdskraft. Det er minimumsstandarder således det enkelte medlemsland kan indfører hårdere sanktioner, hvis de ønsker det. Det anslås, at 4,5-8 millioner i dag arbejder ulovligt i EU. Størsteparten arbejder som tjenere eller i bygge- eller i rengøringssektoren. Den ulovlige indvandret tør oftest ikke gå til politiet af frygt for at blive udvist.

Mahmoud Abbas og Guantánamo

Det højtidelige møde havde denne gang den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas som taler. Han spillede en stor rolle i Oslo Fredsaftalen, som blev indgået mellem Yasser Arafat og Yitzhak Rabin i Washington i 1993. Barack Obamas beslutning om at lukke Guantánamo-fængslet blev diskuteret, herunder især hvorvidt de europæiske lande skulle modtage nogle af de 245 fanger. Der var enighed om, at hovedansvaret for at lukke Guantánamo ligger hos USA. I mine øjne er Guantánamo et problem, som USA selv har skabt og derfor også selv må løse.

Dagbog - januar

Europa-Parlamentet første samling i 2009 var et goddag til Tjekkiet som formandsland i det næste halve år. Premierminister Marek Topolanek præsenterede arbejdsprogram og prioriteter og sagde, at mottoet for formandskabet var et "Europa uden grænser". Han ønskede naturligvis ikke medlemslandene nedlagt som selvstændige nationer, men ønskede enighed og fælles handlekraft i økonomiske og udenrigspolitiske spørgsmål. Den tjekkiske premierminister hyldede 2009, som 20-året for jerntæppets fald, 30-året for indførelse af direkte valg til Europa-Parlamentet og 60-året for oprettelsen af NATO. Mine tanker gik 20 år tilbage, hvor det daværende Tjekkoslovakiet var et Warszawa-pagt land og hvor fantastisk det er, at Tjekkiet har formandskabet for EU i 2009. Der er skabt fred og frihed i Europa! Udfordringerne for det nye formandskab er store; Gaza, gaskrisen mellem Rusland og Ukraine, finanskrisen og meget mere.

EU-institutionerne

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning om offentlig adgang til EU-dokumenter og krævede, at institutionerne skal være åbne for borgerne. Det er ganske enkelt en forudsætning for deres berettigelse, lovlighed og ansvarlighed. Parlamentet så også på sig selv og ønskede at alle oplysninger skulle være tilgængelige for borgerne. Der skal udarbejdes et EU-register for at lette adgangen til informationer f.eks. omkring medlemmers tilstedeværelse og deltagelse i arbejdet. Samtidig blev de nationale parlamenter opfordret til at gøre det samme.

Pesticidlovgivning

Der blev vedtaget en strammere kurs overfor brugen af pesticider med flere krav til at lovliggøre brugen af pesticider. Forslaget indeholder såkaldt substitution af pesticider, det vil sige, at hvis der findes et mere sikkert alternativ, skal det bruges også selvom, det koster flere penge. Medlemslandene skal selv indføre nationale handlingsplaner med kvantitative mål og tidsrammer. Der er i mine øjne en god balance mellem naturen, forbrugerne og landbruget i forslaget eller en såkaldt win-win situation.

Fingeraftryk i pas

Parlamentet vedtog en ændring af forordningen pas, som indebærer at der også skal fingeraftryk i pas. Ændringen træder i kraft juni 2009. Biometriske pas indeholder en chip, der lagrer elektronisk information og elektronisk foto, nu skal der også være to sæt fingeraftryk. En række forsøg har vist, at fingeraftryk af børn under seks år ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet til, at man kan foretage en sikker identitetskontrol. Derfor er børn under tolv år foreløbig fritaget for at have fingeraftryk i pas. Børn skal have deres eget pas for og det er et vigtigt instrument i bekæmpelsen af bortførelser og handel med børn. De nye krav gør det også sværere at forfalske pas.

Forsvarsudstyr

Målet er at sikre gennemsigtighed i forbindelse med offentlige indkøb af militær- og forsvarsmateriel. I henhold til et EU-lands "væsentlige sikkerhedsinteresser" kan landet tilbageholde oplysninger vedrørende fabrikation af eller handel med våben og krigsmateriel. De nye regler begrænser disse muligheder og sigter efter at forhindre, at de enkelte lande kan misbruge de nuværende regler.

10-året for stiftelsen af euroen

Europa-Parlamentets formand Hans Gert Pöttering sagde, under højtideligholdelsen af 10-års dagen for euroen, at: "skabelsen af euroen i et Europa, der vokser tættere sammen var en logisk udvikling for at gøre handlen lettere". Pöttering citerede Helmuth Kohl, som i sin tid sagde, at valuta er en målestok for politisk stabilitet. Efter Slovakiets indtrædelse har eurozonen nu 16 medlemmer.

Dyretransport

Ugen sluttede med en forespørgselsdebat om transport af dyr. Landbrugsudvalget har ønsket at bringe de lange transporttider på kryds og tværs af Europa på dagsordenen. Kommissionens skulle derfor svare på hvorledes medlemslandene overholder lovgivningen. Kommissær Spidla, som talte på Kommissionens vegne i kommissær Vassilious fravær, gav en indholdsløs redegørelse for hvorledes kontrollen af lovgivningen omkring transport af dyr foregår. Det var en slap og dårlig redegørelse. Fra alle politiske grupper haglede kritikken ned over Kommissionen, som også blev bebrejdet, at man ikke som lovet havde udarbejdet et nyt lovforslag om transport af dyr. Blot seks medlemslande har fremsendt rapporter over den lovpligtige kontrol af dyretransporter og det bør Kommissionen kritiserer lige så højlydt som Parlamentet, for det er simpelthen ikke acceptabelt af medlemslandene. Kommissionen tøver med at fremsætte et nyt lovforslag om transport af dyr. Min gode kollega Anne E. Jensen og jeg har fået sat ca. 30 mio. kr. af på fælleskabsbudgettet til et forsøgsprojekt omkring hvilestationer for dyr under transport. Vores kamp for bedre forhold for dyr under transport fortsætter.

Dagbog - december

Europa-Parlamentets plenarsamling i december i Strasbourg havde klima- og energipakken som den store sag. Vi skulle ligeledes tage afsked med det franske formandskab, som i det sidste halve år har ledet de politiske forhandlinger.

Klima- og energipakken

Klima- og energipakken blev vedtaget efter et forløb, hvor der har været mange forhandlinger imellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. I daglig tale kaldes det triolog, og det har sikret vedtagelse allerede efter Europa-Parlamentets første behandling, hvilket er helt usædvanligt.

Min liberale gruppe stemte for klimapakken, for at sikre, at EU står samlet med en god forhandlingsposition ved klimatopmødet i København i december 2009.

Aftalen er et kompromis, hvor der bliver givet og taget, og som følger aftalen fra sidste uges topmøde mellem EU's regerings og statsledere. Dem, der siger nej til aftalen, og de miljøorganisationer, der aldrig er tilfredse, uanset hvordan aftalerne ser ud, påtager sig ikke noget ansvar for de forbedringer, der er i aftalen.

Kort indeholder aftalen en fornyelse af EU's system til handel med emissioner, der sætter begrænsninger for hvor meget CO2, der kan udledes i atmosfæren.

Der er en fælles indsats, som dækker transport, byggeri, servicesektoren, mindre industri og landbrug. Her lyder aftalen på en overordnet reduktion af drivhusgasserne med 20 % inden 2020 og som vil blive forhøjet til 30 %, når den internationale klimaaftale er færdiggjort. Vedvarende energi skal dække 20 % af det totale energiforbrug i 2020.

Omkring CO2 lagring og fremme af opbevaring af CO2 i undergrunden gives der op til 9 milliarder euro til støtte af demonstrationsprojekter. Det er et sådan projekt, der arbejdes med i Birkelse lige nu.

Drivhusgasser fra brændstof skal reduceres med 10 % i 2020 og CO2 udledning fra bilers udstødning skal for nye biler være 120g CO2/km. På længere sigt 95g CO2/km i 2020.

Det franske formandskab

Præsident Nicolas Sarkozy afrundede det franske formandskab og præsenterede konklusionerne fra topmødet i det europæiske råd 11-12. december.

Sarkozy sagde, at han de seneste seks måneder har forsøgt at samle Europa. Han stillede spørgsmålet: "Hvad er et stærkt Europa?" Og han svarede selv: "Et Europa, der tænker samlet, som tænker nyt og som ikke følger trop og nægter konsensus. Man skal ikke se bort fra problemerne" Sarkozy omtalte EU's indsats i forbindelse med krigen i Georgien, hvor det ikke endte som i Bosnien, hvor USA kom og reddede Europa.

Finanskrisen og Lissabon-traktaten blev omtalt, hvor der nu tales om, at Irland kan beholde sin kommissær. Det vil så også gøre det muligt, at andre lande kan beholde deres kommissærpost. Præsident Sarkozy var meget tilfreds med aftalen om klima- og energipakken, som er en nødvendig aftale for at EU kan stå velforberedt i København til næste år. Her vil USA og Kina og naturligvis resten af verden forhåbentlig være medspillere.

Efter Sarkozy's tale blev ordet givet til gruppeformændene hvor Joseph Daul (PPE-FR) talte først. Han roste det franske formandskab, som havde gjort Europa til en aktør, man lyttede til. Martin Schulz (PSE-DE) hyldede på vegne af socialisterne klimapakken og sagde, at hans gruppe ville stemme for den.

Graham Watson (ALDE-UK) roste ligeledes det franske formandskab og erklærede, at den liberale gruppe ville støtte klimapakken. Daniel Cohn-Bendit (de grønne-DE) var ikke enig i, at klimapakken var god. Han sagde, at den grønne gruppe vil stemme imod, det der er dårligt. Derefter havde alle gruppeledere ordet. Præsident Sarkozy svarede hver enkelt med stor faglig kompetence og med humor. Mit indtryk er, at vi har en person, der er meget dygtig og som har udvist meget stort lederskab som formand for Rådet de sidste seks måneder. Det tæller naturligvis også med, at finanskrisen har fået Europa til at rykke tættere sammen. Det bliver spændende at følge Nicolas Sarkozy i de næste år.

Sakharov-prisen

Den tyvende Sakharov-pris blev tildelt Hu Jia fra Kina, som er en fremtrædende menneskerettighedsaktivist og systemkritiker. Han har bl.a. lavet en officiel undersøgelse af massakren på den Himmelske Plads i 1989. Hu Jia var desværre ikke i stand til at modtage prisen, da han sidder fængslet i Kina.

Meget mere kunne skrives i denne dagbog fra Europa-Parlamentets sidste samling i 2008. Må jeg afsluttende ønske læserne en glædelig jul og et godt nytår.

Dagbog - november

Europa-Parlamentets plenarsamling i november blev en meget travl uge for mig og mit kontor. Som Parlamentets ordfører for den nye skolefrugtsordning var der meget at lave, dertil kom så, at vi også skulle afslutte arbejdet omkring det såkaldte "sundhedstjek" af den fælles landbrugspolitik.

Formanden Hans-Gert Pöttering åbnede mødet med at byde velkommen til 250 skoleelever fra EU-lande, som netop havde brugt parlamentssalen til at prøve sig af som EU-politikere. Fra Danmark var der elever fra Metropolitanskolen og fra Eisbjerghus Efterskole.

Finanskrisen

Finanskrisen blev drøftet igen, ligesom den er blevet det de seneste måneder. En del efterrationalisering og kikken i bagspejlet, "hvad skulle man have gjort?" Den dybe alvor var ganske tydelig. Alle er enige om, at det er den værste økonomiske krise siden 1929. Truslen er fortsat, at det finansielle system kan bryde sammen, hvis vi ikke i fællesskab får truffet de nødvendige beslutninger.

En reform af finanssystemet blev drøftet på det seneste G20-topmøde i USA på initiativ fra EU. Flere af talerne var inde på, at der skal dæmmes op for den manglende vækst og tab af mange arbejdspladser som følge af finanskrisen. Erhvervslivet skal sikres muligheder for at skaffe driftskapital.

Skolefrugt

I EU er 22 mio. børn overvægtige, og ca. 5 mio. børn svært overvægtige. Dertil kommer, at tallet stiger med 400.000 børn om året, viser beregningerne. Det skal der gøres noget ved meget hurtigt, fordi den stærkt stigende gruppe af overvægtige børn vil i livet fremover være en del af behandlingssystemet i sundhedssektoren.

Som ordfører foreslog jeg derfor, at vi skal have ændret børns kostvaner således, at de spiser mere frugt og flere grønsager, samt, at der skal igangsættes informationskampagner omkring sund kost. Skolerne bliver ligesom i skolemælksordningen omdrejningspunktet, men forældrene må også påtage sig deres del af opgaven. En del har sagt til mig, at det ikke er en opgave for EU at uddele frugt og grønsager i skolerne, det bør forældrene sørge for. Det er jeg for så vidt enig i, men den sørgelige virkelighed viser desværre, at det ikke er nok.

Ved afstemningen stemte 586 for mine forslag og kun 47 imod, hvilket glædede mig meget og viser, at der var bred opbakning til min rapport.

Landbrugspolitik

Kommissionen havde fremlagt et udmærket forslag, der finpudsede EU's landbrugspolitik. Det kunne i mine øjne være vedtaget, helst med flere stramninger, og især med nogle klare signaler om hvordan vi ønsker landbrugspolitikken med mere markedsøkonomi og mere liberalisering i 2013.

Det ønskede et flertal i Europa-Parlamentet ikke, de mente ikke, vi skulle ændre særligt meget på den nuværende landbrugspolitik.

Den socialistiske ordfører Santos havde udformet et meget portugisisk forslag, som det lykkedes ham at få støtte til fra Kristendemokratgruppen. Det viste sig ved afstemningen, at disse aftaler var meget "lunkne" og halvhjertede. Jeg anbefalede min gruppe, at undlade at støtte disse aftaler og stemme imod. Vi havde selv stillet en række forbedrende forslag, som blev stemt ned.

Højtideligt møde

Vi havde i denne samling også et såkaldt højtideligt møde i anledning af, at vi fejrer "året for Interkulturel Dialog." Gæsten var Sir Jonathan Sacks, Overrabbiner for de Forenede Jødiske menigheder i Commonwealth.

"Den europæiske civilisation blev født for 2000 år siden, da det antikke Grækenland og det bibelske Israel blev bragt sammen af kristendommen", sagde han. Overrabbineren argumenterede for vigtigheden af dialog, men understregede, at dialog ikke altid er nok og der hvor ordene slipper op, begynder volden.

EU's regnskab for 2007

EU brugte i 2007 i alt 114 milliarder Euro (850 milliarder kroner), hvilket svarer til 1% af EU's medlemslandes bruttonationalprodukt. Langt den største del af EU's budget går til strukturfondene og landbrugsstøtten. Disse penge forvaltes af medlemslandene under opsyn af Kommissionen og Revisionsretten.

Ligesom tidligere år er det på strukturfondsområdet, der findes flest fejl. Revisionsretten anslår, at 11 % af det samlede beløb er udbetalt uberettiget. I forhold til EU's administrationsudgifter, som udgør 7,2 % af det samlede budget, var der ingen anmærkninger. Når forhandlingen er slut, skal Europa-Parlamentet godkende budgettet.

Dagbog - oktober

Europa-Parlamentets plenarsamling i oktober blev igen gennemført i Strasbourg, som pga. loftnedstyrtning i plenar-salen havde været lukket siden sommerferien. I mellemtiden er der gennemført to samlinger i Bruxelles helt smertefrit og tilmed i helt anderledes arbejdsvenlige former. Samlingerne i Strasbourg burde stoppes og alle møder gennemføres i Bruxelles. For at det kan ske, vil det kræve, at Frankrig siger ja til planen, men det rækker min fantasi ikke til at tro på, at Frankrig vil gøre.

Sarkozy

Præsident Sarkozy talte i parlamentet om det netop overståede topmøde. Topmødets store emner var den finansielle krise og energi- og klimapakken samt det franske formandskabs håndtering af krigen i Georgien. Om den finansielle krise sagde Sarkozy, at det, der først var en alvorlig krise, blev til en systematisk krise, da banken Lehman Brothers gik konkurs i USA. "Nu skal vi komme med de rigtige svar på, hvordan det kunne være muligt og hvordan vi kan undgå at, det gentager sig?" sagde Sarkozy. Han fortsatte "Europas rolle bør være at frembringe tanken om en omstøbning af kapitalismen - men ikke stille spørgsmålstegn ved ideen bag markedsøkonomien. Der skal være klare bestemmelser for, hvordan det finansielle system kan undgå, at bonusordninger til de ansatte i bankerne er større drivkraft end den sunde fornuft". Sarkozy sagde videre: "Jeg vil nødig se, at de europæiske borgere vågner op om nogle måneder og opdager, at de europæiske virksomheder er blevet opkøbt af udenlandsk kapital til børsens laveste priser".

Klimapakken

Finanskrisen skal ikke skrue ned for ambitionerne med EU's store Energi- og klimapakke, understregede Sarkozy. Den franske præsident var meget klar i mælet omkring nedbringelse af CO2 udledningen og en fælles EU beslutning inden det store klimamøde i København i 2009.

Georgien

Situationen i Georgien skyldtes en forfejlet handling, der gav russerne et alibi for en reaktion. Sarkozy påpegede, at det var lykkedes formandskabet at opnå våbenhvile på fire dage og på to måneder at få russerne til at trække tropperne tilbage. "Vi undgik med nød og næppe katastrofen, men der er lang vej endnu, før spændingerne i regionen har lagt sig", sagde Sarkozy. Jeg blev imponeret af præsident Sarkozy, som på en helt anden og mere sympatisk måde end hans forgængere lagde sagerne frem. Der er naturligvis den sædvanlige festivitas, som der altid omgiver franske toppolitikere. Sarkozy kan sit stof, han er strateg og så kan han i overlegen stil styre debatten med gode solide sætninger. Han forpasser ingen lejlighed til at fremhæve betydningen af sin egen rolle, men alt i alt er mit indtryk rigtigt godt af den franske præsident, som helt anderledes, end det vi normalt ser, aktivt har påtaget sig en lederrolle i EU.

Bæredygtigt fiskeri

Min betænkning om at sikre et mere bæredygtigt torske-fiskeri blev behandlet sent mandag aften. Det var glædeligt, at afstemningen endte med 636 stemmer for og kun 31 imod. Ole Christensen (S) har været en stor støtte igennem hele forløbet. Et af ugens gode indslag var et stort besøgshold fra Nordjylland som "Klub Nordjyske" var arrangør af. Det var dejligt, at møde naboer og andre gode nordjyder og få en snak om Europa-Parlamentet og de sager, der er oppe lige nu. Det at drøfte og forstå EU på godt ondt er lettere i Europa-Parlamentet end et eller andet sted i Danmark.

Dagbog - september

Europa-Parlamentets september I samling var flyttet fra Strasbourg til Bruxelles, fordi dele af loftet i plenarsalen var styrtet ned. Var det sket under en samling, ville mange være blevet ramt med meget alvorlige følger. Det starter naturligvis igen debatten om det overflødige og meget omkostningstunge rejse- og flyttecirkus, som alle undtagen franskmændene vil have stoppet.

Social dagsorden

På dagsordenen var blandt andet den nye nye sociale dagsorden. Den omhandler bedre rettigheder til patienter, der vil behandles i et andet EU-land og 19 andre initiativer som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med den nye sociale lovgivningspakke. En undersøgelse fra Eurobarometer viser at 78 % af danskerne er villige til at blive behandlet i et andet EU-land, hvis de bliver syge. På spørgsmålet om de så bliver behandlet i et andet EU-land, var der kun 4 %, der har gjort det inden for de seneste år. Lovforslaget skal lette adgangen til sundhedsydelser i andre europæiske lande og give patienter flere rettigheder. De andre af de 19 initiativer omhandler beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og økonomiske anliggender. Alt sammen for at forbedre hverdagen for borgerne i Europa.

Momssvindel

Det vurderes, at EU-landene hvert år taber op til 250 milliarder euro som følge af skattesvig, hvor momssvindel udgør en stor del. Momssvindel foregår gennem den såkaldte "karruselmetode" hvor varer eksporteres og importeres flere gange for at omgå momssystemet. Det er ganske let at påpege problemet, men det er ganske meget sværere at få det stoppet. EU's medlemsstater har for det første forskellige satser på moms. Nogle lande har to satser, en lav på fødevarer. For det andet er samarbejdet om oplysninger og udveksling af data imellem EU's medlemsstater ikke optimale og tilfredsstillende. Derfor skal der ske ændringer med momssystemet og udveksling af oplysninger skal fremmes.

Budget 2009

Det franske formandskab præsenterede udkastet til budget for 2009 som samlet lyder på 114,9 milliarder euro. Europa-Parlamentet var enige i de mange politiske ambitioner, men mente der var for svæver margin i forslaget om at indfri de mange politiske ambitioner. Der skal skabes flere jobs, mere forskning i ren energi, fødevarehjælp og styrkelse af miljøvenlige tiltag. Det slår mig altid, når vi får fremlagt et sådan budget, det kunne også være i Danmark, at man aldrig taler om at forbedre erhvervslivets forhold. Det at gøre det lettere for erhvervslivet ville helt naturligt skabe flere jobs og dermed mere velstand.

Kloning af dyr, der skal bruges som fødevarer

Spørgsmålet om at spise kød fra klonede dyr på middagsbordet, var sat til debat af landbrugsudvalget, hvor jeg er den liberale gruppes koordinator. Spørgsmålet er aktuelt, fordi man i USA, er langt fremme, er begyndt at bruge klonede dyr i fødevareindustrien. Ved kloning frembringer man identiske kopier af dyr, hvorfra man har taget cellekerner af enten æg eller kropsceller fra det voksne dyr. Jeg er helt enig i, Europa-Parlamentets ønske om at forbyde kød fra klonede dyr til fødevarer og forbyde import af klonede dyr. Etisk vil det være forkert og sagligt sker der ved kloning ingen forbedringer, som der sker ved et normalt avlsarbejde med planter og dyr. Den teknik, der bruges i dag giver stor dødelighed og sygdom hos de klonede dyr.

Højtideligt besøg

Costa Ricas præsident Oscar Rafael Arias Sanches talte i salen. Han blev valgt som præsident i 1986 hvor han i 1987 modtog Nobels fredspris for sit arbejde med at gøre en ende på de daværende borgerkrige i Mellemamerika. Costa Rica deltager lige nu i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Mellemamerika.

Dagbog - juli

Fransk formandskab

Europa-Parlamentets plenarsamling i juli var også et goddag til det franske formandskab. Præsident Sarkozy præsenterede prioriteterne, som er energi- og klimaændringer, immigration, landbrug og fødevaresikkerhed, forsvar og sikkerhed. Frankrig ønsker at gøre Europa mere opmærksom på borgernes sikkerhed, rettigheder og ønsker. Samtidig ønsker det franske formandskab at styrke Europas rolle på den internationale scene. Med hensyn til det sidste bliver det ganske interessant at følge, fordi Europas største problem de sidste år har været, at Frankrig ikke har villet deltage i den fælles Europæiske udenrigspolitik, særligt når USA var involveret.

Sodavand, slik med særlige farvestoffer

Der blev vedtaget en række nye regler for tilsætningsstoffer i fødevarer. En af nyskabelserne bliver, at det for fremtiden skal stå på slik og sodavand, hvis de indeholder nogle af de farvestoffer, der er mistænkt for at give børn allergi eller gøre dem hyperaktive. Disse farvestoffer har de danske fødevareproducenter frivilligt udfaset fordi forbrugerne var utrygge ved dem. Oppositionen i Danmark kæmper ihærdigt for helt at forbyde dem, men det ser jeg ingen grund til, med mindre der er videnskabelig grund herfor, når de kan udfases af frivillighedens vej. De nye regler vil harmonisere, forenkle og opdatere registreringsproceduren for tilsætningsstoffer. Samtidig skal det sikres, at tilsætningsstoffer kun må bruges, hvis de er til gavn for forbrugerne. Tilsætningsstoffer er sødestoffer, farvestoffer, konserveringsmidler, antioxidanter, smagsforstærkere, geleringsmidler, fortykningsmidler og emballagegasser. Ifølge de nye regler må tilsætningsstoffer ikke være farlige for forbrugernes helbred eller være vildledende. De skal være teknisk nødvendige i det pågældende produkt, for at det kan blive godkendt. Det vil være forbudt at bruge sødestoffer og farvestoffer i mad til spædbørn og små børn. Medlemslandene kan vælge at indføre strammere regler for specialiteter. For Danmarks vedkommende kan vi fortsat bevare vore restriktioner mod konserveringsstoffer og forbud mod farvestoffer i leverpostej. Smagsstoffer og enzymer må ikke få maden til at fremstå kunstigt frisk. Fødevareindustrien bruger både naturlige og kunstige aromastoffer. I øjeblikket er omkring 2600 stoffer registeret. En anden kategori af stoffer er fødevareenzymer, der bliver brugt til bagning, fremstilling af ost og brygning af øl.

CO2 udledning

Flytrafikken er den transportform, der udleder mest CO2 pr. rejsende, men hidtil har flyselskaberne ikke været omfattet af den kvoteordning, der gælder for andre transportformer. Fra januar 2012 skal udledningerne fra alle fly, der letter og lander i EU være omfattet af CO2 kvotesystemet. EU skal desuden forpligte sig til at opnå en global aftale. Ifølge de nye regler skal de tilladte emissioner reduceres med 3 % fra 2012 og fra 2013 skal de reduceres med 5 % i forhold til 2004-2006-tal. De penge, der kommer ind via handel med kvoter skal bruges til at forhindre klimaændringer, til forskning i mindre fly og til indsatsen mod rydning af skove i udviklingslandene.

Afghanistan

Det internationale samfund skal være bedre til at koordinere arbejdet i Afghanistan. Ordføreren Andrè Brie måtte trække sig, fordi det ikke lykkedes ham at få vedtaget en række forslag med kritik af den militære indsats i Afghanistan. Resten af Bries betænkning blev vedtaget.

Gasledning i Østersøen

En rørledning gennem Østersøen, der skal sende gas fra Rusland til Tyskland gav anledning til stor debat. Grunden var, at der ikke er foretaget en miljøkonsekvensvurdering. Ledningen, som skal være 1200 km lang, skal passere nord om Bornholm og kommer dermed også til at ligge i dansk farvand. Konstruktionen af den 1200 km lange rørledning bliver verdens største byggeplads under havets overflade. Østersøen er desværre også affaldsplads for op imod 80.000 tons ammunition, der blev dumpet efter anden verdenskrig. På det seneste har vi set Rusland bruge energipolitikken som politisk redskab. Der skal derfor være sikkerhed for, at ledningen kan bruges, når den om mange år, kan være færdig.

Skolefrugt til børn

Kommissionen fremlagde et forslag om at afsætte ca. 670 mio. kr. til en skolefrugtsordning. Det er en rigtig god ide, som der er afsat alt for få midler til. Jeg er udpeget til at være Europa-Parlamentets ordfører og det bliver et spændende arbejde at være med til at få denne ordning søsat. Skolefrugtsordningen er nummer to på listen over det franske formandskabs prioriteter inden for landbrugspolitikken.

Dagbog - juni

Nej i Irland

Europa-Parlamentets plenarsamling i juni var præget af resultatet af den irske folkeafstemning. Efter en lang debat gik de politiske grupper ind for at ratifikationsprocessen skal fortsætte med at få godkendt Lissabon-traktaten i de nationale parlamenter. Senest har England både i Under- og Overhuset sagt ja, således der nu er 19 lande ud af 27, der har godkendt den nye Traktat. For god ordens skyld skal jeg nævne, at nogle enkelte EU-modstandere mente, at når et flertal i Irland eller 0,4 % af EU's befolkning har sagt nej til Lissabon-traktaten skal alt arbejde i EU standses. Det betragter jeg som helt utænkeligt.

I ugens løb har jeg talt med flere af mine irske kollegaer, som fortæller at mange indenrigspolitiske forhold og surhed mod den irske regering gav udslaget. Det er en grov overfortolkning, når danske EU-modstandere siger, at irerne stemte nej for at støtte EU-modstanden i andre lande. Dagen derpå går diskussionerne i Irland om, hvad de skal bruge "nej'et" til, fordi de vil ikke ud af EU. Irland er om noget et land, der er blevet forgyldt af EU.

Det får mig til at tænke på, at Nordjylland er den region i Danmark, som har haft mest gavn af EU-medlemskabet med tilførsel af rigtig mange regionale støttemidler gennem årene. På trods af det, plejer Nordjylland ved valgene at kunne mønstre flest EU-modstandere i nogen dansk region. Vi vil åbenbart gerne have pengene og mange nye arbejdspladser, men vil ikke have noget at gøre med dem syd for grænsen ved Kruså, er den lidt triste korte fortolkning. Der er måske noget Irland over det.

Traktat-spørgsmål bør ikke sættes til folkeafstemning, men bør vedtages af Folketinget og de andre nationale parlamenter af de folkevalgte politikere.

På topmødet her i ugen vil stats- og regeringscheferne drøfte situationen efter det irske nej. De vil ikke lægge noget pres på Irland eller kritisere den irske folkeafstemning, men de vil blive enige om, at ratifikationsprocessen skal fortsætte og opfordrer Irland til at træffe beslutninger om, hvad der skal ske omkring deres fremtidige medlemskab.

Bløde trafikanter

Og så til noget helt andet fra dagsordenen. Hvert år bliver 8000 fodgængere og cyklister dræbt i trafikken i EU og 300.000 kommer til skade. Europa-Parlamentet vedtog med stort flertal en række stramme regler for sikkerhedsstandarder til biler. Eksempelvis obligatorisk indførelse af et "bremseassistenssystem" som hjælper føreren ved nød opbremsninger. Allerede fra 2009 skal lette og tunge køretøjer have dette bremsesystem, eller BAS som det kaldes.

Hjemsendelse af flygtninge

Et meget varmt emne var det såkaldte "returdirektiv," som er en del af den fælles europæiske indvandringspolitik. De nye regler vil lægge vægt på frivillig hjemrejse for de ulovlige indvandrere og sætte fælles standarder i EU. På grund af undtagelsen på det retlige samarbejde deltager Danmark ikke i udformningen af reglerne. Vi kan efterfølgende vælge om vi vil være med eller ej, men vi har ingen indflydelse på hvordan reglerne kommer til at se ud.

Liberalisering af el-markedet

Liberalisering af el-markedet fortsætter med beslutninger om, at producenter af strøm ikke samtidig må være ejere af el-nettet. Den tredje energi-pakke volder store problemer og medlemslandene er meget uenige om, hvor liberal denne sektor skal være. Forbrugerne er i klemme mellem giganter, der med pengekasser (indbetalt af forbrugerne) kæmpe om monopoler og magt. Derfor skal der være større beskyttelse og ret til for en forbruger til at trække sig ud af en kontrakt med et elselskab uden gebyr. Der skal være ret til kompensation, hvis ydelsen ikke lever op til kvalitetsstandarder. Den "intelligente elmåler" har set dagens lys.

Ombudsmand

Den europæiske ombudsmand, grækeren Nikiforos Diamandouros, har ønsket lettere adgang til fortrolige dokumenter og til vidneudsagn fra tjenestemænd. Formålet er at styrke arbejdet og ikke mindst borgernes tillid til ombudsmandsfunktionen. Europa-Parlamentet støtter ham i dette ønske og især en tekst blev slettet. Den sagde, at EU-tjenestemænd skal afgive deres vidneforklaring til ombudsmanden " efter instruktion fra deres administration". Det kunne give det resultat, at tjenestemanden fulgte instruktionen og ikke følte sig nødsaget til at sige sandheden. Ombudsmanden behandlede i 2007 hele 3211 nye klager. Der var mange andre spændende emner på dagsordenen på plenarsamlingen. Til oplysning for læserne har vi samling i Strasbourg en uge i hver måned og i de resterende tre uger, er der udvalgsarbejde og gruppemøder i Bruxelles. Jeg nævner det, fordi nogen desværre stadigvæk tror vi kun arbejder en uge om måneden.

Dagbog - maj

Europa-Parlamentets plenarsamling i maj i Strasbourg var som sædvanlig travl og dagsordenen var fyldt med spændende emner. Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel præsenterede de konkrete lovforslag af det såkaldte Sundhedstjek af den fælles europæiske landbrugspolitik for medlemmerne af landbrugsudvalget tirsdag. Der er ikke tale om en egentlig reform, men en række justeringer af den seneste reform af landbrugspolitikken fra 2003, som gælder frem til 2013.

Hoved ideen er forenkling og afbureaukratisering, afkobling af støtten fra produktionen, og at der skal flyttes støtte til landdistriktspolitikken. Braklægningsordningerne skal afskaffes, og der foreslås at mælkekvotesystemet fjernes i 2015, og at vi fra 2009 hæver mælkeproduktionen med 1 % om året frem til 2015. Det er et spændende forslag, der inkluderer en række elementer, der gør europæisk landbrug mere markedsorienteret, og som giver mulighed for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter fødevarer.

Stigende fødevarepriser

De stærkt stigende priser på fødevarer var ligeledes til debat, og der blev vedtaget et beslutningsforslag. Der vil uundgåeligt blive en sammenkædning af Fischer Boels sundhedstjek, landbrugspolitikken og de stigende priser på fødevarer. Udgangspunktet vil være forskelligt, alt efter hvor man står politisk. Grundlæren i markedsøkonomi er, at når udbudet er for lille, så stiger priserne. Spørgsmålet er om det skyldes, at vi bruger korn til fremstilling af brændstof, eller om det snarere er spekulation på verdensbørser på fødevarer, der har været alt for billige. Eksempelvis koster en liter cola dobbelt så meget som en liter mælk.

I Europa og i de rige lange kan vi betale de høje priser, men i verdens mest fattige lande, hvor månedslønnen er lille og hvor op mod 80 % anvendes til mad, er det en katastrofe. På det næste topmøde i EU den 19-20. juni er emnet på dagsordenen, og det kan ventes, at en række medlemslande slår i bordet og forlanger en pause i ændringerne af den nuværende landbrugspolitik, så længe det ikke står klart om Europa kan brødføde sig selv.

Det vil i mine øjne være uheldigt. Vi har brug for de fremadrettede ændringer af landbrugspolitikken, som der er i Mariann Fischer Boels forslag. Lad mig i den forbindelse give udtryk for, at det forslag, der nu er på bordet, er det optimale, der kan skabes enighed om i EU's 27 medlemslande. Så når Danmark efter præsentationen giver udtryk for, at der var for lidt liberalisering i forslaget, så håber jeg, at Danmark ikke isolerer sig i et hjørne med sin egen landbrugspolitik, men i stedet arbejder for at skabe en fælles enighed og beslutning. Enkeltheder i forslaget kommer vi tilbage til i løbet af det næste halve år.

Der var stor mediebevågenhed omkring præsentationen af Kommissionens forslag, og for anden samling i træk var både TV2 og DR i Strasbourg. Jeg blev interviewet af både TV2 og BBC world, som kørte historien som breaking news. Som politiker er mit arbejde først rigtig fuldendt, når jeg får kommunikeret til borgerne/vælgerne hvad jeg arbejder med.

Burma

EU's udviklingskommissær Louis Michel er rejst til Burma/Myanmar for at afkræve militærstyret, at internationale humanitære eksperter og nødhjælp skal have fri adgang til de nødstedte. Det er helt uhørt, det der foregår i øjeblikket, hvor 100.000 mennesker frygtes dræbt. Hvor sygdom, mangel på mad og drikkevand er total.

Klimaforandringer

Europa-Parlamentet vedtog at styrke politikken mod klimaændringer. Medlemmerne anerkender, at videnskabelige fremskridt altid er behæftet med tvivl, men at man må fordømme de udtalelser, der med uvidenskabelig argumentation forsøger at afbilde resultater som tvivlsomme og usikre for at fremme en bestemt politisk holdning.

Det er særligt gældende i diskussionerne om biobrændstoffer, hvor der efterlyses mere viden om brugen af biobrændstoffer, især i forhold til skovrydning. Der bør gøres mere for at formidle de videnskabelige beviser for, hvordan den enkelte borger påvirker det globale klima, så bevidstheden om, hvordan de små ting og handlinger i hverdagen, kan gøre en forskel, øges. Der er ingen tvivl om at klimatopmødet i København 2009 bliver meget afgørende.

Tyrkiet

Endelig var der en debat om reformerne i Tyrkiet, hvor der var enighed om at reformtempoet er for langsomt.

Dagbog - april

Europa-Parlamentets 50 års fødselsdag

Europa-parlamentet kunne under plenar-samlingen i marts i Strasbourg fejre 50 års fødselsdag, idet parlamentet blev samlet første gang den 19 marts 1958. Fødselsdagen blev fejret med taler og klassisk musik i salen. Senere var der festligheder, fødselsdagssang og kage, hvor alle der arbejder i Parlamentet var inviteret. For tv- og radiojournalister har pressetjenesten udarbejdet en pakke med de bedste TV videoklip og fotos fra arkiverne. Jeg nævner dette, idet interesserede kan gå ind på EP´s hjemmeside , og måske fordi danske medier kunne finde på, at undlade at vise noget fra 50 årsdagen.

Samarbejdet i Europa for friheden og bedre velfærd er der i mine øjne grund til at fejre og være stolte af. Europa-Parlamentet havde i 1958 kun høringsret, men vil med Lissabon-traktaten få medbestemmelse på næsten alle områder. "Europa-Parlamentet repræsenterer næsten 500 millioner mennesker og vi afspejler alle politiske tendenser i EU", sagde Parlamentets formand Hans-Gert Pöttering.

Sundhedstjek

En af ugens store sager var det såkaldte "sundhedstjek" af landbrugspolitikken. Den seneste landbrugsreform indgik i en aftale fra 2003. Her blev det besluttet, at man i 2008 skulle se på hvordan reformen havde virket, og hvordan den var blevet indført i medlemsstaterne.

Reformen i 2003 indeholder budgetter frem til 2013, som alle medlemsstaternes regeringschefer står bag ved.

De tre store politiske grupper i EP (konservative, socialisterne og de liberale) forhandlede en fælles tekst igennem, som jeg mener, er et stærkt grundlag for en fortsat fælles landbrugspolitik. Der er mere markedsøkonomi og liberalisering, der er lagt stor vægt på miljø - dyrevelfærd og fødevarekvalitet. Som ordfører for den liberale gruppe førte jeg forhandlingerne med de to andre grupper og fik mange af vores forslag igennem. Bl.a. at der skal indføres et europæisk kvalitetsmærke på fødevarer, der afspejler strenge krav til miljø, dyrevelfærd og fødevarekvalitet.

Den danske dagsorden, om at fjerne landbrugsstøtten her og nu, var ikke på Parlamentets dagsorden, fordi regeringscheferne fra EU´s medlemsstater har besluttet budgettet frem til 2013. Af budgettet fremgår det, at landbrugsstøttens andel af EU´s samlede budget falder med 1/3 frem mod 2013 bl.a. ved overførsler til landdistriks-politikken. Der var en overvældende opbakning til forslaget, som blev vedtaget med 541, der stemte for og 106, der stemte i mod.

Biogas var et andet stort emne under debatten om den fremtidige energipolitik. Der er et kæmpe potentiale i at omdanne bio-materiale til energi. Der blev advaret imod, at kommunalt spildevand kan indeholde bakterier, vira og andre skadelige tungmetaller. Derfor kommer biogassen nu med i det nye direktiv om vedvarende energi. Der har siden 2000 været en stagnering i antallet af anlæg i Danmark. Det er den gale retning og skyldes at vindenergien har haft prioritet og er blevet støttet økonomisk. Det bør vi ændre på, således at biogas også støttes.

Europa-Parlamentet ønsker lavere afgifter til miljørigtige biler, og at det er vigtigt at udarbejde strategier for bytrafik.

Estlands præsident Toomas Hendrik Ilves talte i Parlamentet om hvorledes hans land blev modtaget og befandt sig som medlem af EU og hvilke fremskridt, der var sket på den baggrund. En fin tale.